Når man taler om gode områder for fjeldskiløb vil de felste formentlig naevne steder som Jotunheimen og Rondane i Norge eller Sarek og Kebnekaise i Sverige. Ikke mange taenker på Dalarna i Sverige, der mest af akt er kendt for de apline skisportsteder som Sälen og Idre. Men faktiskt finder man her, akkurat midt i Sverige, et stort og naesten uberørt fjeldområde med masser af muligheter for tur- og telemarkskiløbere. Området kaldes for Grövelsjöfjället.
I det nordvestlige hjørne af Dalarna, fyrre kilometer nord for Idre, helt ved vejens ende ligger Grövelsjön midt i en fantastisk natur med bølgende, runde fjelde og urgammel skov. Grövelsjön er en langstrakt fjeldsø, der skaerer sig dybt ned mellem Långfjället og Sjöhöjden. Søen deles af Norge og Sverige, idet den nordligste femtedel er norsk og kendt for tre beboede gårde, der ligger aldeles isolerede midt i den vejløse fjeldverden. Her synes tiden at stå stille. Fjeldene på den norske side er stejle og 1300-1400 meter høje. De svenske fjelde er lidt lavere og mere afrundede.
Her kommer sneen altid
[image img=’https://www.mikaelsvensson.com/photo/wp-content/uploads/2001/01/adventureworld_1b_2001-e1361262006553.jpg’ align=’right’ border=’true’]Området omkring Grövelsjön ligger så langt fra havet, at det har udpraeget fastlandsklima. Det giver tørre, varme somre og kolde snerige vintre. Godt skiføre er det saedvanligtvis fra november frem til slutningen af april. I november og december taler de lokale om et saerligt midvinterlys, hvor solen kun nogle få timer om dagen orker at sprede sine svage stråler over højdedragene. De lange, mørke dage holder turistene vaek i de første vintermåneder, og fjeldene ligger øde hen. Fleste besøende er der i tiden fra vinterferien og frem till og med påsken. Ikke overraskende er det turismen, der er den vaesentligste indtaegskilde for de lokale. Indkvarteringen kan ske på fjeldhotellet, fjeldstationen, pensionatet eller i en af hyttebyerne. Der findes også to små liftanleg, der fungerer som samlingsted for børn og unge, mens deres foraeldre er ude på fjeldet for at nyde solen, det fine skiføre og stilheden.
En skrap frasortering
[image img=’https://www.mikaelsvensson.com/photo/wp-content/uploads/2013/02/adventureworld_1d_2001-e1361263036936.jpg’ align=’right’ border=’true’]Grövelsjön er et klassisk område for fjeldvandring, og turskiløb. Her ligger Sveriges Turistforenings (STF) sydligeste fjeldstation, og det har den gjort siden 1937. Dengang var Gunnar Lindgren bestyrer, og beretningenerne om han er mange. Det siges, at han gerne indledte sine guidede dagsture i et hidsigt tempo for at sortere de svagaste fra. Dem, der ikke kunne haenge på, sendte han hjem, mens de overlevende blev trukket igennem en dagsmarch på små fyrre kilometer. Gunnar havde også planer om at opføre et større skianlaeg på Långfjällets skråmomger, men planerne blev aldrig realiserat. Idag er Grövelsjöns Fjeldstation et morderne anlaeg. For at gœre det så miljøvenligt som muligt utnytter man jordvarmen, sorterat affaldet og har et komposteringsanlaeg. Restauranten er økologisk og byder oven i købet på en smuk udsigt ud over landskabet.
Altid mulighed for skiløb
[image img=’https://www.mikaelsvensson.com/photo/wp-content/uploads/2013/02/adventureworld_1e_2001-e1361262089612.jpg’ align=’right’ border=’true’]I Grövelsjlområdet er der ingen grund til att holde sig til dalens beskyttede løjper. Fjeldvidderne indbyder til masser af ture, og det gaelder både for garvede fjeldfolk og dor de knap så erfarne. I tilfaelde af dårligt vejr kan man altid søge lae i den lavtvoksende, taette granskov, som flere steder kryber om mod det nøgne fjeld. Når fjeldvidderne er afblaeste og isede, kan ture i skogen også vaere et godt alternativ. Faktiskt er der flere gode alternativer, hvis ikke vejret skulle indbyde till en tur pa fjeldet. Mange af løjperene i området praepareres med snescooter eller pistemaskiner. Via dem kan man let nå frem til naboområderne, og der måske spise sin frukost eller få en kop varn kakao. De motionshungrende kan glaede sig over, at mange af løjperene i højsaesonen er gjort brede nok til skøjtetekniken. Og der er godt 100 km løjpe til fri afbenyttelse. Telemarksskiløbere holder fortrinsvis til på den norske side af dalen, hvor fjeldet er højere og stejlere. Senaste nyt er , at folk med snesko på fødderne og snowboard på ryggen er begyndt at dukke op. Endnu er der ikke observeret så mange af dem, meeen…
Text av Peo Eriksson och foto av Mikael Svensson publicerad i danska tidskriften Adventure World, nr 1 – 2001.
[image img=’https://www.mikaelsvensson.com/photo/wp-content/uploads/2013/02/adventureworld_1c_2001.jpg’ align=’none’ border=’true’]
